Tidligere erfaringer

Kulturarvsstyrlesen og Nationalmuseet har erfaring med anvendelse af mobiltelefoner til formidling af kulturhistorie. Medio 2003 udarbejdedes et pilotprojekt i form af en mobilguide til jernalderbopladsen Sorte Muld på Bornholm. Mobilguiden fremvistes for kulturminister Brian Mikkelsen under ministerens besøg på bopladsen august 2003.  

Mobilguiden gav adgang til Nationalmuseets genstandsdata og Kulturarvsstyrelsens fund og fortidsminderegistreringer fra lokaliteten, samt gav adgang til samtlige af Kort- og Matrikelstyrelses kortgrundlag herunder de historiske. Formidling skete blandt andet via billeder og tale. Guiden gav ganske vist kun tilgang til en lille del af den store mængde informationer, der er registreret om Sorte Muld, men konceptet beviste sin egnethed som formidlingsform, og de danske projekter i Nordic Handscape bygger direkte videre på erfaringerne herfra.